Menu   Email

logo_kunnerup

Organmassage

Ofte bruger jeg dele af organmassagen i kombination med de øvrige behandlingsredskaber jeg har, det føles rart og afslappende at modtage organmassage. Organerne er ophængt på skelettet flere steder, derfor kan en forskydning i skelettet svække organernes funktion på sigt. Kranio-Sakral terapi er effektivt til at genoprette disse forskydninger. Stress kan også påvirke organerne i negativ retning, så deres funktion nedsættes.

Fordøjelsesproblemer, Inkontinens mm.
Organerne har et fast bevægelsesmønster, som er vigtig for at f.eks. leveren kan rense blodet samt at vi fordøjer optimalt. Spændinger omkring blæren kan ved forskydninger i bækkenet give inkontinens. Det skyldes at blæren hæfter til bækkenet og derfor kan der blive problemer med at lukningerne ikke slutter tæt. Ligeledes kan nyrerne, som er vores stressorgan, blive påvirket af spændinger i lænden.Balance

En kvinde som var i behandlingsforløb hos mig ønskede at prøve organmassage til at løsne omkring lever og galdeblære/vejene. Hun havde haft en del nældefeber med efterfølgende medicin indtag. Under behandlingen fortalte hun at hun havde oplevet vrede. Jeg forklarede det gav god mening, da hvert organ er tilknyttet en følelse, - lever og galdeblæren relaterer til vrede og galde. Efter behandlingen var klienten træt og afslappet, med en lethed i kroppen. 

En ældre herre er kommet i klinikken igennem et års tid. Han siger: "jeg kan han klare dagligdagens udfordringer, som bl.a. er at vedligeholde hus, have, og træning af kroppen i centret, når jeg får behandling ca. 1 gang om måneden". Der er ekstra fokus på lever, nyre og milt hver gang da de er lidt trætte efter et godt liv. Ret ryg og nakke teknikkerne er her vigtige for at løsne omkring lænden, da en forskydning/spændthed her kan påvirke nyrerne til øget adrenalin produktion.